280 håbefulde aspiranter skal ende med at blive til 60 udvalgte.
Langt de fleste der går til audition hos Mastodonterne er rystende nervøse, og det går ud over deres præstation. Jeg ville sådan ønske, at de kunne lægge nervøsiteten på hylden eller bruge den positivt, men desværre er det ofte modsat. Vi er rimelig trænede i at kunne høre gennem nervøsiteten, men det sker, at nogle går helt i sort. Selvom vi prøver at gøre det hyggeligt og trygt med stearinlys på bordene og afslappet stemning, er der ofte nerver på. Men der er også dem, som er hardcore audition-trænede. De kommer ind med en masse rutine og kan levere et fantastisk indtryk – uden at have større talent end den nervøse.
Så er der selvfølgelig dem, som bare er dygtige. Dem, som kommer ind og leverer noget fantastisk. Hvor man kan læne sig smilende tilbage og tænke ”Ahhhh – fedt du kom! Du kommer til at gøre denne forestilling fantastisk.” Det er sket ganske mange gange i år, og derfor kan jeg allerede nu love, uden at kigge dybt i spådomskuglen, at det bliver et rigtig godt cast i ”Hodja fra Pjort”.
Kvaliteten svinger altså meget fra audition til audition. Det endte, i denne omgang, med, at 102 personer gik videre til vores workshop, som er næste step på vejen til at komme med i årets produktion. Efter workshoppen bliver de sidste 42 sorteret fra, og så står man med holdet på 60.
Det bliver ikke svært at caste rollerne i Hodja, men det bliver svært at skulle sige farvel til de cirka 40, der ikke går videre fra workshoppen. Efter 22 auditions i Mastodonterne er man efterhånden vant til at blive upopulær hos mange og populær hos ganske få. Men man må hele tiden minde sig selv om, at det er forestillingen frem for alt. Og det er mange ”nej'er”, man skal give. Det er spild af talent, og det skærer i mit hjerte at sende dem ud af Mastodonterne. Nogle gange – når jeg ved, hvad vi skal spille til næste år – lader jeg enkelte blive i truppen som investering i fremtiden. Det kan godt være, at de ikke har så meget at lave i år, men de er i tankerne til næste år.
De udvalgte skal om et halvt år stå på scenen i Tivolis Koncertsal og fremføre verdenspremieren på Sebastians nyeste musical ”Hodja fra Pjort”. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvem man udvælger. Man må tilsidesætte relationer og venskaber og vælge dem, der er bedst til jobbet. Det er den bedste, som får rollen – hver gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar